FAQ

(frequently asked questions / ofte stillede spørgsmål)

Hvorfor hedder I Havens Deli?

Havens Deli ligger i vores have og ordet ‘Deli’ kan rumme mange forskellige ting - bageri, cafe, restaurant, butik mm. Og da vi er lidt af det hele, syntes vi at ‘Deli’ var passende og kort og godt. Derfor - Havens Deli!

må jeg tage min hund med?

Du da desværre ikke tage din hund med ind i orangeriet. Men hvis din hund er sød og i snor, må den gerne være på gårdspladsen, terrassen ved orangeriet eller på den lille overdækkede terrasse. Især den overdækkede terrasse plejer at være hundeejernes foretrukne spot :)

må jeg medbringe egen drikkevarer eller en madpakke?

Nej, det må du ikke, da vi jo er et spisested og netop lever af at sælge mad og drikke. Dog, hvis du har en helt særlig diæt eller pga. et handicap har brug for noget vi ikke kan serverer, gerne indtage dette, men vi vil rigtig gerne at du gør os opmærksom på dette. Endvidere er baby mad til spædbørn selvfølgelig også OK.

er I børnevenlige?

Ja! Det syntes vi bestemt. Hos Havens Deli er der højt til loftet både inde og ude. Vi har højstole, tegnegrej, en sandkasse mm. til fri afbenyttelse, så længe I husker at rydde pænt op igen efter endt brug.

Vi serverer også altid en børnetallerken til frokost og når vi har aften åbnet.

laver I stjerneskud?

Nej, det er ikke lige vores ting, men flere af vores kollegaer på øen gør det. Besøg fx. Fur Færgekro, Fur Bryghus eller Fur Camping.

har I alkoholfrie øl?

Ja, selvfølgelig. Lige nu har vi en dejlig alkoholfri øl fra Mikkeller.

må jeg plukke blomster i jeres have?

Nej, det ville vi blive kede af. Blomsterne om sommeren er ved til at skabe vores helt særlige rammer og dem skal alle vores gæster have lov til at nyde. Ikke kun de gæster som eventuelt kunne finde på at plukke blomsterne med hjem.

Desuden er Havens Delis have også vores private have uden for åbningstid, så desværre, ingen blomsterplukkeri.

laver I glutenfrit brød?

Nej, det gør vi desværre ikke. Vi har et meget lille køkken og begrænset tid. Der er dagligt mange kilo hvedemel omløb, så det er simpelthen ikke muligt at producere 100% glutenfrit.

Dog vil vi til særlige arrangementer eller privat catering, godt kunne leverer glutenfrit brød.

kan I lave glutenfrit eller laktose fri mad?

Hvis du besøger os til frokost eller aftensmad, så gør os blot opmærksom på din intolerance. Så kan vi helt sikkert tilpasse en ret sådan, at du også kan spise den.

har I god kaffe? altså sådan noget med espresso shots?

JA - Man kan sagtens få dårlig kaffe ud af en espresso maskine og rigtig god kaffe ud af en filtermaskine. Og omvendt. Vi laver rigtig god kaffe på filtermaskine. Drik den sort eller få Thise Sødmælk eller havredrik i.

Det vigtigste er altid kaffebønnen man bruger og vi bruger kun de allerbedste fra Prolog Coffee. Vi kværner dem selv hver dag og brygger på en toptunet kæmpe Moccamaster filtermaskine, efter kyndig rådgivning af Jonas fra Prolog Coffee. Du kan læse om Prolog Coffee her https://www.prologcoffee.com

må terassen benyttes uden for åbningstid?

Nej, det må den desværre ikke. Havens Deli er privat område udenfor åbningstid. Både p-plads, gårdsplads, orangeri og have.

kan jeg købe et gavekort?

Det kan du i hvert fald. Du bestemmer selv beløbet og gavekortet er gyldigt i ét år. Du kan købe gavekort i butikken eller online her:

kan man tilgå Haven Deli i kørestol eller rollator?

Delvist. Vores gårdsplads er lidt tricky ift. grus, men hvis man er gangbesværet, må man meget gerne bakke sin bil ned på gårdspladsen, sådan man lettere kan komme til butik og orangeri.

Vi har desværre ikke handicapvenligt toilet og der er et lille trin ned. Det samme gælder for butikken.

Hvis du har spørgsmål, så ta’ endelig kontakt på havensdeli@outlook.dk

hvor økologiske er I?

Vores økologi procent ligger et sted mellem 75-90%. Vi prioriterer økologi, men det er ikke frem for alt. Fx. er vores grøntsagsleverandør Sort Muld i Junget ikke økologiske certificeret. Men de dyrker de bedste grøntsager efter økologiske og regenerative principper. Hvis vi fx. havde det Det Økologiske Spisemærke, ville vores samarbejde med fx. Sort Muld trække vores økologi procent ned. Og det syntes vi er helt dumt. Vi prioriterer kvalitet frem for alt. Heldigvis er det ofte også = økologi, men sådan er det bare ikke altid. Vi vil til en værd tid også hellere bruge fx. sprøjtefri danske tomat i sæson, fremfor spanske økologiske tomater i november måned :)

bager I selv?

Yes. Altid!

hvor bor I henne?

I huset til højre for Havens Deli. Havens Deli ligger på vores hjemmeadresse.

kan I få det til at løbe rundt?

Ja :)

er der rabat til pensionister?

Nej :)

må jeg parkere min autocamper på jeres parkeringsplads for en nat?

Desværre, nej.

I har vel rigtige jobs ved siden af?

Havens Deli er et helt ægte sted og en helt rigtig arbejdsplads. Havens Deli er vores arbejde.

kommer der mange turister på fur?

Det må man sige. Ca. 250.000 hvert år.

har I handicaptoilet?

Vi har desværre ikke handicapvenligt toilet og der er et lille trin ned. Det samme gælder for butikken.

Hvis du har spørgsmål, så ta’ endelig kontakt på havensdeli@outlook.dk

er orangeriet opvarmet?

Desværre ikke rigtigt. Solen skal kun være fremme i 5-10 minutter før der er rigtig fint varmt derinde. I ydresæsonerne og til sær arrangementer kan det dog godt være, at vi bruger et par terrasse varmere.

Men se orangeriet som en halv udendørs oplevelse - det er simpelthen et drivhus :)

har I kun åbnet om sommeren?

Mest om sommeren, lige som vores kollegaer på resten af øen. Men vi har også åbent i september og oktober.

Sæsonen starter fra påske. Fra påske til højsæsonen i start juli, har vi åbnet fredag-søndag. Du kan altid se vores åbningstider her på vores hjemmeside.

tager I mobilepay?

Nej. Men alle kreditkort og kontanter.